Vores ESG-indsats.
Som familievirksomhed med rødder tilbage til 1946 tager OJM ansvar for miljø, medarbejdere og god virksomhedsledelse. Vi er specialister i præcisionsbearbejdning af produkter i støbejern, stål, aluminium og rødgods til førende globale producenter. Vores ESG-rapport fra 2024 afspejler
vores indsats inden for bæredygtighed og social ansvarlighed.
Miljømæssig ansvarlighed
Reduktion af klimaaftryk
Vi arbejder målrettet på at reducere vores CO₂-aftryk gennem optimeret ressourceudnyttelse og øget energieffektivitet. Størstedelen
af vores energiforbrug går til driften af produktionsmaskiner, hvor
vi løbende investerer i moderne teknologi, der mindsker miljøpåvirkningen.
Cirkulær økonomi
Vi prioriterer genanvendelse af materialer, særligt jern, hvilket både sparer naturens ressourcer og mindsker miljøpåvirkningen vedudvinding af nye råstoffer. 95% af vores maskiner videresælges efter endt brug til andre produktioner, og metalspåner fra produktionen
sendes til støberier, hvor de omsmeltes og genanvendes.
Ressourceoptimering
I 2024 investerede OJM i 2 store avanceret, fuldautomatisk produktionsanlæg. Anlæggene gør vores produktion konkurrencedygtige, effektive, reducerer spild og optimerer ressourceforbruget. OJM
berttigere sig på markedet som en seriøs samarbejdes partner med vores kunder, således vi kan levere på absolut højeste niveau.
Fremtidige initiativer
Vi undersøger mulighederne for at opsamle regnvand til brug i produktionen og planlægger at udnytte vores 4500 m² udeområde til at fremme biodiversitet ved at plante træer, buske og blomster, der kan tiltrække dyreliv.
Social ansvarlighed
Vores medarbejdere
Med et team på 32 medarbejdere (24 mænd og 8 kvinder) er vores gennemsnitlige anciennitet på 7 år. Vi er stolte af at kunne fejre medarbejdere med op til 40-års jubilæum, hvilket vidner om vores stærke arbejdsfællesskab.
Mangfoldighed og inklusion
30-40% af vores medarbejdere kommer fra lande som Rumænien, Ungarn, Bulgarien og Polen. Vi arbejder aktivt på at skabe en inkluderende arbejdsplads, hvor alle føler sig respekteret og har mulighed for at udvikle sig, uanset baggrund og nationalitet.
Sikkerhed og sundhed
Vi prioriterer et sikkert arbejdsmiljø med klare procedurer for brug af værnemidler og sikkerhedsforanstaltninger. Vores medarbejdere tilbydes sundhedsforsikring med adgang til psykologhjælp, diætist og fysioterapi.
Kompetenceudvikling
Vi investerer i efteruddannelse og træning af vores medarbejdere, særligt når der sker teknologisk udvikling. Dette sikrer, at vores team
er godt rustet til fremtidens krav og udfordringer.
God virksomhedsledelse
Værdier og kultur
Vores virksomhedskultur bygger på relationer, tillid, troværdighed og integritet. Vi lægger vægt på åben dialog og etisk forretningsførelse,
som har været kernen i OJM gennem generationer.
ESG-forankring i ledelsen
Det strategiske ansvar for ESG er forankret på øverste ledelsesniveau, og vores miljø- og kvalitetskomité har fået udvidet sit ansvarsområde
til at inkludere ESG. Komiteen mødes 5-6 gange årligt for at sikre, at strategiske beslutninger og målsætninger overholdes.
Code of Conduct
Vi har udviklet et Code of Conduct, der sætter klare retningslinjer for etisk forretningsførelse både internt og hos vores leverandører. Dette omfatter fair arbejdsforhold, respekt for menneskerettigheder og
ansvarlig ressourceanvendelse.
Fremtidsperspektiver
Vores ESG-rapport fra 2024 danner baseline for vores videre arbejde med bæredygtighed. Selvom vi endnu ikke har fastlagt specifi kke reduktionsmål for 2025, er vi i gang med at udvikle konkrete tiltag inden for fire strategiske områder:
Gennem disse indsatsområder arbejder vi på at styrke vores position som en ansvarlig virksomhed, der skaber værdi for både kunder, medarbejdere og samfundet.
Du kan læse mere om vores ESG-indsats her